”Hej søde
Blis. Jeg har haft en meget hård dag i dag. Først blev jeg uvenner med hele min
familie og derfor besluttede jeg mig for at gå ind til torvet. Jeg følte mig
ret ensom og jeg fik sådan lyst til at mødes med min gamle veninde Sasia fra
kroen. Vi havde været veninder engang da vi var små, indtil hun begyndte at få
svært ved at kigge mig i øjnene og så begyndte hun at undgå mig ligesom alle
andre gør. Det er rigtig svært for mig fordi ingen gider kigge mig rigtigt i
øjnene. Jeg bliver ked af det og føler at ingen kan lide mig. Det er også
derfor at jeg næsten aldrig går ned til torvet fordi der er så mange mennesker
der kigger væk, så det er mest når jeg skal gøre et ærinde for mor at jeg går
alene her ned. Men i dag var det bare anderledes. Jeg var jo uvenner med min
familie så jeg kunne ikke bare gå hjem til dem. Jeg besluttede mig for at gå
hen til krogen, for det kunne jo være at Sasia var der. Men hendes mor fortalte
at hun var henne ved møllerens datter. Da hun sagde det blev jeg meget vred og
misundelig fordi at Sasia jo var min veninde og jeg kunne tydelig huske at jeg
græd da Sasia ikke længere ville lege med mig. Hvis det havde været hvilken som
helst anden pige Sasia var sammen med var jeg ikke blevet nær så vred. Men lige
præcis Cilla kan jeg bare ikke fordrage fordi hun altid får sin vilje, hun er
rigtig grov over for alle andre og alle skal gøre som hun vil have. Jeg synes
det var urimeligt at alle andre end mig skulle have lov til at have venner og
ingen vil være venner med mig fordi jeg har de dumme skammer øjne. Så derfor
gik jeg alligevel ned til Cilla og de andre piger.
Jeg åbnede forsigtigt
døren ind til laden og gik ind. Cilla sad midt imellem alle de andre piger og
legede fri til prinsessen. Pludselig fik hun øje på mig og sagde ”Smut! Du er
ikke inviteret”. Jeg tror først hun bare ville være led og sende mig væk, men
bagefter fandt hun ud af at hun kunne ydmyge mig mere hvis jeg måtte være med.
Så da jeg sagde at jeg ellers havde tænkt mig at fri til prinsessen svarede hun
til min største overraskelse at jeg gerne måtte være med. Hun gav mig en rigtig
vanskelig opgave, nemlig at jeg skulle synge alle tolv vers af vandringsmanden
på et ben og med bind for øjnene. Jeg er sikker på at hun gav mig den opgave
for at jeg ikke skulle klare den. Men jeg stillede mig alligevel på et ben med
bind for øjnene og begyndte at synge. Det var rigtig svært og Cilla havde nok
heller ikke regnet med at jeg kunne klare det. men jeg kunne pludselig sagtens
klare den da jeg forestillede mig Cilla give tronen til mig. Da jeg var nået
til tolvte vers fik jeg pludselig en spand klam valle ned over mig. Det var
selvfølgelig Cilla der gjorde det fordi hun kunne se at jeg var lige ved at
klare min opgave og hun i hvert fald ikke ville have at jeg skulle blive
prinsesse. Og uden at tænke mig om først kastede jeg mig hen over hende og
tvang hende til at kigge på mig. ”Du er en ussel lille lus Cilla” sagde jeg og
kiggede hende dybt ind i øjnene. Pludselig kunne jeg se en masse tanker, en
masse af Cillas tanker. Jeg ved alt om hende nu for jeg har set hver eneste
lille dumme ting hun har gjort mod andre bare for at få sin vilje, og jeg ved
at hun skammer sig nu. Det kan intet menneske jo ikke lade vær med når jeg
kigger ind i deres øjne. Det har jeg også fortrudt nu for lige da jeg skulle
til at gå hjem kom Cillas far ind ad porten og så Cilla ligge og græde i et
hjørne af stalden. Så fik jeg selvfølgelig skæld ud af ham da han opdagede at
det var mig der var på vej ud af porten, og det var ikke spor sjovt for han
råbte og skreg at jeg aldrig mere skulle røre ved hans Cilla igen og så gav han
mig en ordentlig lussing så jeg stadig har ondt i hovedet. Jeg rankede ryggen
og prøvede at se ligeglad ud da jeg gik ud af porten, men i virkeligheden var
jeg jo ked af at det hele var endt sådan og de egentlig slet ikke ville lege
med mig. De lod jo bare som om! Hvorfor skal jeg absolut have de forfærdelige
skammer øjne? Hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom alle andre? Ingen vil jo
være venner med mig. Det hele er bare noget være rod! Og mor bliver garanteret vildt
sur på mig fordi jeg ikke har brugt vores gave ordenligt. Hvor er det bare godt
at jeg har dig Blis”.
